(ingen titel)

Dejligt at være her i Nepal igen.

Godt at have en god samarbejdspartner. Indira, som lige har gennemgået en stor operation, vil være klar til at tage med til Syangja midt i april, og det passer fint.

Lærerkurset i Table er ved tage form. De ordner selv alt, med invitationer af de 28 lærere. Kurset holdes samme sted som sidst, og læreren er klar. Jeg mangler lige en nøjagtig dato, og så vil jeg købe flere undervisningsmaterialer.

Indira har lavet en basis undersøgelse i Reepa. Dvs. hun har for længst lavet skemaerne og formanden for komiteen har lavet undersøgelsen blandt de 55 husstande.

Vi ved nu mange ting, f.eks at der er 11 husstande, der mangler toiletter, at alle husstande nu har vand, Vi ved, hvad folk lever af, hvor mange, der er jordløse, hvor mange, der ”passer” dyr for højere kaster osv. osv.

De er lige nu i fuld gang med at bygge komfurer med skorsten. Jeg har formidlet 20.000 RS til formålet. Det er alle 55 husstande, der får dette røgfrie komfur. Hvad det koster ud over, betaler de selv. Det er erfarne folk, der bygger, så vi er sikre på, at det virker og frem for alt, at alle får det gjort.

5 personer, har fået et rentefrit lån på hver 3000 RS til dyrkning af nye grøntsager.

Vi har indkøbt 2 gedebukke af god solid race, så vi kan få forædlet alle gederne. Pris 5000 RS pr. stk.

De har ingen skrædder i landsbyen. 1 kvinde overvejer at tage undervisning og senere starte virksomhed i Reepa. Det kan næsten kun blive en god forretning.

Indira er, gennem sine besøg i Reepa siden jeg rejste hjem, blevet bekendt med, hvor pengene fra regeringen til skolerne er blevet af.

Det har altid undret mig, når jeg er kommet rundt, at nogle skoler ikke havde møbler eller materiale, mens andre var veludstyrede. Jeg ved jo, at alle skoler får det samme beløb pr barn. Jeg har derfor helt bevidst kun støttet veludstyrede skoler.

I Reepa har man hævet pengene på det lokale VDC kontor og sat dem i banken, hvorefter skolekomite medlemmer har brugt dem som private lån, samtidig med at de har holdt kortene tæt til kroppen. En har lækket oplysningerne til Indira og endelig, så er det ofte indflydelsesrige personer, der er komite medlemmer, så ingen brokker sig.

Det skal der virkelig laves om på i Reepa, samtidig fremgår det, at det er fortrinsvis dalitbørn, der går på den ene skole og andre kaster på den anden. Dalitbørnene får nogle gange højest 1 times undervisning om dagen. Lærerne prioriterer ikke dalitbørns undervisning særlig højt. Det tager vi også fat på, selvfølgelig.

Det handler rigtig meget om oplysning og Indira er god til det.

Jeg har så lige en sidebeskæftigelse, at koordinere kontakten til et børnehjem med Catrine i Århus og med One-Step, der har givet scholarship til Mingmar, der som 25 årig stort set får det børnehjem til at køre.

På min anbefaling har hun fået sendt 10 børn hjem til deres forældre, som godt kan tage sig af dem, men børnene har mest af bekvemmeligheds grunde været på hjemmet. Nu er der 15 virkelig trængende børn tilbage. De er flyttet til en ny lejlighed og Mingmar tager i morgen ud til bambusskolen og får en endelig aftale om, at børnene kan starte til april. De skal kun betale 100 RS pr måned pr, barn i hele skoleforløbet.

Bambusskolerne  filosofi er, at alle børn skal have mulighed for at gå i skole, og alle vil kunne betale 100 Rs pr.måned.

For de, der ikke kender bambusskolerne og gerne vil vide mere, vil det være en ide at google, bambusskoler Nepal.

Det er virkelig et stort arbejde og et hårdt pres, at få hverdagen til at fungere for 15 børn, der skal have mad, når man ikke har nogle indtægter, men hovedsagelig må tigge sig frem.

15 børn og 3 voksne fortærer 118 kg ris om måneden. I mine øren lyder det af rigtig meget, men eftersom, det ofte er det eneste, de får, så er det meget normalt. De spiser kun to måltider ris om dagen.

Når jeg besøger dem, tager jeg grøntsager og frugt med og det er tydeligt, at det er som juleaften for dem, at få et stykke frugt.

Jeg bliver dog nødt til at stå ved min beslutning om ikke at engagere mig i børnehjem. Det forpligter til at følge op i flere år og det kan jeg ikke love. Det, jeg kan gøre, at være bindeled til Catrine og så at forsøde livet lidt engang i mellem med lidt madvarer. Man skal godt nok have is i maven, når man ikke ved, hvordan maden kommer på bordet i næste uge.

Skønt at komme tilbage til mit sædvanlige hjem på 4. etage med masser af lys. Oven i købet har min gode ven Raj, der ejer hotellet, malet værelserne, og der er kommet nye gardiner, lagner og tæpper. Ren luksus.

Jeg kunne mærke, da jeg lagde mig i den dejlige hårde seng, at jeg havde savnet den. Hvad skal vi dog med bløde madrasser.!!

Som altid har det været rigtig dejligt igen at hilse på de kære mennesker, jeg kender fra gaden såvel som på de mere etablerede.

I dag har der været religiøs hindu festival ”Holy”, men så ofte er der ikke mange, der egentlig ved, hvorfor man går rundt og kaster vand og farvepulver i hovederne på hinanden, men det er meget sjovt.

Jeg har et år deltaget og har så valgt, at det er nok, så jeg har siddet og fået styr på en masse planlægning.

I den kommende uge skal jeg besøge enkerne, der har fået symaskiner. Jeg har knapper,sytråd og lynlåse med fra rodamerne i Ålborg. Jeg har underretninger om, at det går rigtig godt med syforretningerne.