Under besøget i Dhapuk Fedi, hvor vi afholdt lærerkurset boede og spiste Bom Bahadur og jeg hos en rigtig dejlig lille familie.
Der er 3 børn. To drenge på 18 og 13 år. Deres mor døde af nyresvigt. Devi giftede sig igen og de har nu en lille pige på 3 år. Sædvanligvis i Nepal vil stedmødre ikke tage sig af andre børn end hendes biologiske børn, men i denne familie var det anderledes. Det var virkelig dejligt at se en glad familie, der fungerede sammen.
Devi har en lille shop. Han brygger og sælger Raksi, den lokale snaps. Det er et meget lille samfund. Alligevel sælger han 20 liter alkohol om dagen. Ud over ham er der mange andre, der også brygger, så det er store mængder, der bliver drukket hver dag.
Det er et stort problem generelt i Nepal, at der brygges og drikkes så meget. Det afstedkommer også en del vold i hjemmene.
Jeg læste i avisen om en kvindegruppe, der havde forbudt raksi og spil i deres område. Der er god grund til at støtte kvindegrupperne. De er virkelig magtfulde, når de bliver organiserede og får lidt hjælp til at komme i gang.
I Dhapuk Fedi havde jeg også fornøjelsen af at besøge Bom Bahadur ven og studiekammerat, som han ikke havde set i 25 år.
Vi var inviterede til Dal Bhat,(mad) og overnatning. På grund af pladsen skulle jeg sove i samme seng som Reesams kone. Hun kunne fem engelske ord og mit nepalesiske er meget begrænset, men vi fik snakket og grint til langt hen på aftenen. En af Reesams buffaloer skulle have kalv og det skete om natten, så vi var alle ude og tage del i begivenhederne.
Efter fødslen blev buffaloen vasket og masseret med varmt vand i lang tid. Kalven blev taget fra den, ellers ville den ikke give mælk, var forklaringen.
Den første mælk fra buffaloen blev kogt og nærmest inddampet og det var vigtigt at alle, der var i huset skulle spise noget af det. Noget blev pakket ind i blade , sat på en pind og ofret til guderne.
Antallet af blade kunne være 7,9,11,13 osv.
Reesam valgte 11. Fremover vil den buffalo give meget mælk. Den er 9 år men har udsigt til at kunne blive måske 25 år og få en kalv hvert år.
I huset men separat bor Reesams far, en mand på 86 år. Han holder så meget på traditionen og kastesystemet at han ikke vil spise hos sin søn eller gå ind i hans del af huset, fordi Reesam og hans kone spiser kød og endda spiser sammen med andre, fra andre kaster, så i farens øjne er hans egen søn uren. Familien er brahminer, den højeste kaste.
Denne gamle mand tilbereder selv sine måltider
