Den 18. februar lander jeg igen i Nepal.
Foran mig ligger tre måneder i det dejlige land.
Jeg skal følge op på skolemadsprojektet, på scholarship, og jeg glæder mig til at se den nymalede skole.
Efter lærerkurset sidste gang, er det spændende om det har haft nogen effekt på undervisningen!
Hvis jeg finder midler til det, vil jeg meget gerne afholde et opfølgende lærerkursus. Det er absolut nødvendigt.
De mange kvinder i landsbyen, som ikke kan læse eller skrive er begyndt af få undervisning. Det foregår i skolen. Der er desværre endnu ikke elektricitet, så man trækker en ledning fra det nærmeste hus til skolen.
En lidt speciel dreng Prabin, som man nok i Danmark ville give diagnosen ADHD har taget noget, der ikke tilhørte ham og har fået ret mange bank af folk i landsbyen. Han er pt. stukket af, men Indira har god kontakt med vores komite formand.
Så snart han dukker op, rejser Indira ned og henter ham og tager ham med til Kathmandu, hvor hun finder et hostel til ham.
Der er mange små og store opgaver at drøfte i Reepa og fremfor alt håber jeg, vi kan give dem information og undervisning i hvordan de kan fremme deres landbrug
