Dejligt 12 flotte bambushuse er nu helt færdige og der er udleveret solpaneler. Kvinderne har selv bygget et køkken, som faktisk er lige så stort som huset. 

Køkkenerne er virkelig flotte. Alle har lært, hvordan man bygger ved at være med i processen . Jeg er så imponeret.

Kvindernes baggrund for at få et hus er meget forskellige. Det er WAWCAS der har udvalgt de tolv. 

En af kvinderne har en multihandicappet datter på fire år. Moren har selv fået en hjerteoperation, så hun skal tage vare på dig selv. Hun håber, at jeg kan hjælpe hende med at finde et hjem til datteren, hvilket jeg forsøger på alle måder.

Datteren kan ikke gå, stå eller tale. Det ser ud til at hun ikke har virksomme muskler i arme og ben. Det er en stor udfordring her i Nepal at skulle tage vare på et handicappet barn og yderligere en velfungerende søn, samt hver dag stå på gaden og sælge tøj, for at tjene til føden. Dog har jeg ikke hørt hende beklage sig..

Jeg har kun en uge tilbage her i Nepal og håber virkelig , det lykkes at hjælpe på en eller anden måde.

Næste besøg starter september og et nyt projekt venter. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er nu næsten et år efter jordskælvet, og regeringen har stadig ikke udbetalt det lovede beløb til hjælp til genopbygning. Mange bor stadig i telte, blikhuse eller anden form for midlertidig bolig.

Jeg har kontakt med et dansk, nepalesisk projekt som hedder WAWCAS, Women at Work, Children at School. Et meget velfungerende projekt som hjælper en masse kvinder igang med et job, og dermed får deres børn i skole.

12 af disse meget udsatte familier, havde hårdt brug for en midlertidig bolig, så jeg er gået igang med at bygge 12 bambushuse og tilhørenden toiletter og bad.

det er små huse, men kvinderne har mulighed for selv at bygge videre på husene, hvis de har brug for mere plads.

Kvinderne har lejet jorden i første omgang for fem år. Husene vil kunne stå i 10 år.

Betingelserne for at jeg ville bygge, var at mindst en person fra hver husstand skulle hjælpe.

Vi er nu efter 16 arbejdsdage færdige med 10 huse og er igang med det første toilet. Dines Manandhar, som jeg har kendt i flere år, har stor erfaring med at bygge bambushuse. Straks efter jordskælvet rykkede han ud sammen med venner og frivillige fra mange lande og gav en hjælpende hånd til folk i nød.

Vi har således arbejdet sammen om dette projekt og også fået hjælp fra folk fra mange forskellige lande. Det har været 16  fantastiske dage, med så megen aktivitet og godt humør. De frivillige såvel som de lokale har nydt hinandens selskab og arbejdet utrolig godt side om side.

Kvinderne er igang med at lerkline husene nu. Når alt er færdigt, kan jeg takket være en donation fra Energi Midt tilbyde solpaneler til alle. Her i Nepal er der lukket ned for strømmen i op til 14 timer i døgnet.

Efter dette projekt er færdigt, er der mulihged for et nyt også indenfor WAWCAS rammer.

Den 18. april skal jeg ud og besøge dette projekt.

Jeg skal naturligvis også til Kureni og aflevere scholarships til 62 børn.

Tilbage i Nepal. Blokaden er nu ophævet, og man kan få benzin igen. Til gengæld er der nu endnu flere timer, hvor der ikke er elektricitet. 

Pt 13 timer i døgnet uden strøm. 

I landsbyen går livet sin stille gang. Regeringen har endnu ikke udbetalt de lovede penge til hjælp til genopbygning af de jordskælvsramte huse. Alle er i venteposition her et år efter jordskælvet.

På torsdag begynder jeg sammen med Dines Manandhar at bygge 12 bambushuse og 6 toiletter til familier, som udover jordskælv også har oplevet jordskred, hvor de har mistet alt.

Kvinderne er en del af projektet WAWCAS som står for women at work ,children at School og Nina Schriver og Sangeeta Shresta står i spidsen for dette virkelig fantastiske program, som har hjulpet mere end 1000 kvinder med at blive istand til at klare sig selv og have en god tilværelse 

Dines igang med at lave rammen om et bambushus.

når rammen er færdig og der kommet bliktag på, skal der lerklines

Midlertidig hus bygget af bambus og blikplader

Maya er ved godt mod i sit midlertidige hjem

Ø

Keureni

Jeg har besøgt Keureni, for at sikre mig, at alle har det godt og er ved godt mod efter jordskælvet.

Jeg fik besøgt alle familierne og fik set hvordan deres midlertidige huse fungerer. Det er huse bygget af blikplader.

De var alle tilfredse med at bo sådan, og jeg kunne jo se, at de fleste af de midlertidige huse, var større end de små rum, de boede i før, hvor de havde et lille rum i et stort hus, men svigerfamilien beboede det store rum, uanset om der var to eller fem børnebørn. Det er traditionen, og ingen sætter naturligvis spørgsmålstegn ved det.

Det bliver dog spændende at se, hvad der sker, når de skal igang med at bygge permanente huse.

Min ide var at spørge, om de gerne ville have et bambushus istedet for blikhuset, men ingen var interesserede. Derfor vil pengene til genopbygningen blive brugt til deres permanente huse, men det vil først blive til næste år.

Jeg kan dog ikke sidde og hygge mig med te hos familierne, når der i flere distrikter stadig er familier, som ikke har regulært midlertidigt tag over hovedet.

Dines som jeg har kendt gennem mange år har erfaring i at bygge bambushuse, som er hurtige at bygge og billige. De er tilmed rare at bo i. ikke for varme om sommeren og ikke for kolde om vinteren.

Dines og jeg tager rundt og bygger disse huse, hvis folk er interesserede, og hvis de selv vil hjælpe med at bygge.

vi har set huse, der er blevet bygget til dem, som de ikke flytter ind i, De er for høflige til at sige nej tak, men er de selv med til at bygge, har vi en stærk formodning om, at de virkelig af hjertet ønsker at bo der også.

hjælpearbejde kan nogle gange være forvirrende, fordi man kan glemme, hvad der ens egne behov, og hvad der er fattige nepaleseres.

I Keureni fik jeg delt scholarships ud til børnene, det er jo altid populært. Der er nu 62 børn, der får skolepenge.

Med hensyn til vores store forsamlingshus, som jo også blev ubeboeligt under jodskælvet, har jeg overladt genopbygningsarbejdet til Mikael, som har været i Keureni nu nogle gange, og som er interesseret i voluntørarbejde.

Det vigtigste er naturligvis de enkelte familiers hjem.

pt. er der strejker og uroligheder i det sydlige Nepal. Altsammen af politiske årsager. På den front er Nepal et uroligt land, men man kan trygt besøge landet og nyde  naturen og samværet med befolkningen. Nepal har brug for, at der kommer turister.

Der er ingen grund til at tage ned i lavlandet Terai. Bjergene er klar til trekking gæster

Dines igang med at lave rammen om et bambushus.

når rammen er færdig og der der kommet bliktag på, skal der lerklines

et hus som dette, kan holde i 8 til 10 år, hvis man holder det vedlige med ler.

Tilbage til Nepal

Den 3. september lander jeg igen i Nepal. Regntiden er ved at være ovre, så det er tid til enten at bygge midlertidige lerklinede bambushuse, eller jordskælvssikre stenhuse.

Jeg vil tilbyde alle i landsbyen materialer til et lerklinet hus, og en af mine nepalesiske venner, vil lære dem, hvordan man bygger den. Hvis de arbejder godt sammen med Dines, kan de bygge et hus på to dage.

Kun de, der selv vil lægge et stykke arbejde i at bygge, vil få materialerne.

Der er så mange landsbyer, totalt ødelagte, som også har brug for hjælp.

Jeg har tænkt mig at yde en indsats, der hvor der er virkelig stort behov. Det vil blive til rigtig mange huse.