Vægbilleder på Gongabu

Q

Gongabu alderdomshjem.

Alderdomshjem i en corona tid

Fotos fra Nisahya og Dyoma

Gopal, en af beboerne er behjælpelig med væggelus bekæmpelse

Dinesh igang med at udrydde væggelus under en coronatid

Forberedelse til religiøs ceremoni

Grundlæggeren af Dyoma alderdomshjem

Siden sidst

I de forløbne tre år, har besøgene på forskellige alderdomshjem været mange.

De hjem, som havde behov og som meget gerne ville have hjælp, er blevet prioriteret højt.

Udgangspunktet har i første omgang været ønsket om hjælp til bekæmpelse af væggelus. De ældre har gerne villet af med den store gene, det er at blive bidt om natten, så de ikke kunne sove, samtidig ønskede de ingen forandring.

Forudsætningen for at komme ondet til livs var en gennemgribende rengøring og reduktion af de mængder af tøj og andre spændende og “nødvendige” ejendele, der måtte være på værelserne.

Dette afstedkom mange uenigheder og diskussioner.

Næste fase var meget bedre for alle. Omgivelserne blev gjort mere behagelige. Der blev repareret, malet og gjort rent og sidst, men måske allervigtigst startet aktiviteter.

Sang, yoga, lege, dans modeshow osv osv altsammen på deres præmisser.

Masser af latter og skønne , skønne oplevelser. Det virkelig at blive budt indenfor i deres liv, er fantastisk.

Corona situationen bevirkede at jeg var nødt til at rejse hjem den 24. Marts 2020, og har stadig ikke mulighed for at komme tilbage. Heldigvis er Dinesh der. Dog er hjemmene også lukket ned for at beskytte de ældre, men Dinesh må komme til porten og aflevere fornødenheder.

Mailkontakten er også intakt. Der er ikke forlydender , om nogle tilfælde af corona blandt de mange alderdomshjem, vi har kontakt med.

Gongabu

13. December 2017

Dinesh og jeg er stadig meget engageret i hjemmet for ældre i Gongabu.

Sammen ned underviseren ,Santoshi og personalet er vi enige om , at undervisningen skal fortsætte mindst et år endnu. To timer pr uge. Der er lagt en meget detaljeret plan for hvert møde, og jeg får en ligeså detaljeret beskrivelse af forløbet .

Både Dinesh og jeg deltager i træningen. I mellemtiden blev vi kontaktet af nogle studerende fra Art Communications uddannelsen i Schweiz . Fem af deltagerne ønskede at praktisere hvad de havde lært, på vore ældre . Det blev nogle virkelig gode og sjove oplevelser med dans og sang. Udtryk via tegning og maling samt via dukker, de ældre selv lavede.

I de kommende fire måneder kommer der en frivillig ud og underviser en til to gange om ugen, endvidere kommer der en frivillig kunstner, som gerne vil male et billede, der dækker hele væggen i sovesalen. Naturligvis skal beboerne bestemme farver og motiver , og så skal kunstneren kæde det sammen.

Vi har haft sundhedstjek og frivillige, der har aktiveret beboerne med sang, dans og gåture til det nærliggende tempel.

Midt på dagen, hvor der stadig er varmt samles alle på tagterrassen, hvor de får te , og man kan give oliemassage og klippe negle etc.

Det er så dejligt, at beboerne spørger hinanden om de vil massere hinanden med olie på ryggen.

Af kommende aktiviteter kan jeg nævne, at vi tager de fleste af de 30 beboere med på picnic på lørdag noget, de aldrig før har oplevet.

Vi har haft dem med på restaurant og naturligvis til de mest hellige steder i og omkring Kathmandu.

Nu kører det godt på Gongabu og Dinesh og jeg har mere energi, som vi vil bruge på andre hjem.

Det viser sig, at der er mellem 60 og 100 lignende hjem i Kathmandu området.Vi vil forsøge at få kontakt med personalet fra nogle af disse steder, så de kan få glæde af den undervisning, vi har etableret.

Det største problem mange steder er tilstedeværelsen af væggelus. De vil gerne have vores hjælp og erfaring med bekæmpelsen.

Det er en stor glæde at se hvor meget, det har betydet, at beboerne nu får deres nattesøvn uden at blive forstyrret af væggeluse bid.

13. Dec. 2017

Jeg arbejder stadig på hjemmet for ældre mennesker. Der er faktisk også yngre mennesker,

Det er mennesker, der har brug for hjælp, enten på grund af demens,depression eller mentale sygdomme.

Personalet og beboerne har nu fået undervisning i tre måneder. Der er sket rigtig meget. Santoshi, underviseren har iagttaget personalets interaktion med beboerne og udfra iagttagelserne, taget problemerne op.

Der er dog stadig meget at lære. Jeg håber på at få Santoshi til at fortsætte arbejdet.

Hele rengørings og vedligeholelses siden, tager jeg mig af. Alle er meget modtagelige for mine ideer og måder at få det til at virke på. Der er plads til at de ældre som kan og har lyst, skal tage del i arbejdet, uanset hvor lang tid, det tager.

Jeg oplever at de ældre bliver bedre til at hjælpe hinanden, være opmærksomme på, om nogle har brug for noget.

Der er en vældig god stemning derude , meget glæde og megen latter.

Old age home

Der er sket rigtig meget på hjemmet i Gongabu. Dines og jeg har stort set fået bekæmpet væggelus. Dvs vi har hyret et professionelt firma til at dræbe æggene med varme. 

Selvom firmaet siger, de har styr på udryddelsen af alle væggelus, kan vi hver eneste dag finde to tre fire stykket, som vi så må tage livet af.

Vi bliver nødt til at købe det instrument, som vi kan dræbe æggene med også. Heldigvis er der en af de ansatte, der sætter en ære i at hjælpe med bekæmpelsen.

Vi måtte smide 25 træsenge ud alle 30 madrasser, puder, tæpper etc. Det var så besat med dyr og æg, at det var håbløst at komme til bunds i. Bedst som vi skulle ud at købe nyt, kom der en  hollandsk kvinde, som også ville hjælpe, via hendes fund blev alle senge etc betalt.

Det allerbedste er , at de gamle nu kan sove om natten og er meget mere aktive og glade.

Personalet begynder at få undervisning i morgen og foreløbig tre måneder frem. 

Vi fik overtalt Santoshi Rana fra Bihani til at stå for den faglige træning af personalet.

Vi har selvfølgelig også lært dem at gøre rent holde rent. Beboerne har alle fået tandbørster og vil blive mindet om tandbørstning morgen og aften, også selvom de kun har en enkelt tand.

Jeg har bemærket at der mange steder iNepal er en tradition for,  at man kun børster tænder om morgenen.

Vi har gjort den åbne tagterrasse klar til dyrkning af grønsager og blomster. Mange flere ideer kommer på banen lidt efter lidt.

Et pragtfuldt arbejde.

 

Februar 2017

I Keureni er der nu tid til genopbygning efter jordskælvet. Nogle af pengene fra regeringen er blevet udbetalt, så få familier er begyndt genopbygningen mens de venter på at få udbetalt flere penge. 

Jeg hjælper 30 – 35 familier med materialer i takt med at de er igang med genopbygningen.

Dipesh og 4 til 6 frivillige underviser lærerne i 5- 6 uger.

Jeg er tilbage i Kathmandu den 9.th marts., så går jeg igang med at gøre livet tåleligt og forhåbentlig på længere sigt rigtig godt for 30 ældre på et Oldage home 

Det vil foregå i tæt samarbejde med Santoshi, som sammen med sin stab vil stå for uddannelsen af personalet. 

Dines og jeg havde en samtale med personalet, hvor de accepterede at modtage undervisning i, hvordan man behandler ældre, og de lovede at være ærlige, og ikke skjule eventuelle donationer , som der er rig brug for. 

Jeg bad om adgang til regnskab, men de har ikke et regnskab. De lever dag for dag, med hvad det nu bringer, så også her er der et arbejde, der skal gøres.

Der er rigtig meget, der kan og skal gøres og som personalet gerne vil have gjort, så i samarbejde med dem, går Dines og jeg igang.

Der er bunker af affald, der skal væk. Rengøring er hårdt tiltrængt. Der er væggelus i mængder. Vi skal plante blomster, men hvad der er vigtigst , er at lokke de ældres talenter frem, så de lever igen. Vi skal motivere, lave yoga, tai chi, synge danse, spille musik. Der er uanede muligheder.

I har ingen tidsbegrænsning, og Santoshi og hendes stab vil fremover følge op og være der en gang om ugen. 

Det er et pragtfuldt projekt, som kun kan blive fyldt med glæde og gode oplevelser .

Bihani

Bihani betyder morgen på nepalesisk. Begyndelsen på en ny dag.

lederen af organisationen Bihani, Santoshi Rana , brænder for sit arbejde, at forbedre forholdene for ældre mennesker.

Vilkårene for ældre i Nepal er ikke gode. De er afhængige af private, for at få mad og et sted at bo. Der er heldigvis tradition for blandt mange nepalesere, at man tager ud til et ældrehjem med råvarer, så man kan lave mad til dem på stedet.

det er nødvendigvis ikke hver dag, der kommer godhjertede nepalesere forbi.

jeg har besøgt tre forskellige hjem og har besluttet at fokusere på Himalayan old age home. Det er et hjem, hvor de ældre typisk  kommer fra landsbyer, bliver sat på en bus til Kathmandu i håb om en bedre tilværelse der.

når de står af bussen lever de på gaden indtil politiet finder dem og bringer dem til hjemmet. Der er pt. 28 ældre.

Santoshi vil først undersøge om personalet er ærlige og ikke allerede har sponsorer og bruger pengene til andet formål end gøre livet godt for de ældre , derefter vil hun tilbyde undervisning af personalet, hvis de ikke allerede har videnom, hvordan, man behandler ældre. Hun vil også involvere de ældre i den udstrækning, det er muligt. Hun har en erfaring og overbevisning om at de ældre kan rigtig meget.

jeg har nogle ideer til, hvordan man kan bringe glæde ind i hverdagen, for de ældre .

det er muligt at lave en have, hvor de selv kan være aktive. De kan bruge yoga måtter, bolde og andre redskaber. Jeg har kontakt med et par unge, der gerne vil komme en gang om ugen og undervise i yoga og tai chi.

vi vil male væggene og bede skolebørn om at dekorere dem, så der er noget dejligt at se på i de ellers triste sovesale.

 

(ingen titel)
Mit næste besøg i Nepal starter den 6. September. Det er planen, at jeg skal bygge et learningscenter i landsbyen Duckkchap ca 1 times kørsel fra Kathmandu.

WAWCAS starter et project der, så det vil være en rigtig god begyndelse at have et mødested.

Planen er også, at jeg med Dines Manandhars hjælp skal bygge 5 bambushuse. Det er stadig ofre fra jordskælvet, der mangler tag over hovedet til erstatning for et telt. De 5 huse skal bygges til og sammen med 5 enker.